Arkiv for kategorien ‘IT’

Med eller uden “hale”…

tirsdag, 27. februar 2007

… betyder i denne sammenhæng “Skal netværket være trådløst eller kablet?”

Hvis man lige ser bort fra selve overbevisningen om, at kablede netværk nu engang giver en bedre performance, så vil de fleste nok svare “Trådløst - selvfølgelig!” Hvilket er meget naturligt. For hvem gider at have kabler over alt i hjemmet.

Jeg har tidligere selv været stor modstander af trådløse netværk. Den overbevisning var baseret på informationer og oplevelser, der nu må anses for at være forældet. I ejendommen hvor jeg bor, har vi et trådløst netværk. Det er vel 3 år siden, at det blev etableret og det var ikke uden problemer. Teknikken var stadig forholdsvis ny, og grundet ældre hardware oplever vi stadig problemer med dårlige forbindelser mv.
Jeg er nu heller ikke helt overbevist om, at trådløse netværk er vildt godt egnet til boligforeninger ;-)

Til gengæld synes jeg, at trådløst er super inden for hjemmets 4 vægge! Jeg købte sidste år en Linksys trådløs router. Jeg var lidt skeptisk, men bliver nødt til at sige, at den nu engang har virket helt upåklageligt. Opsætningen var utrolig nem og hurtig - vel omkring 5 minutter fra udpakningen gik igang og til netværket var oppe at køre :-) Jeg arbejder med IT, og var derfor godt rustet til min første installation.

Jeg forstår til gengæld godt at mange andre finder installationen af trådløst svær og besværlig. Jeg har hjulpet en del med det igennem det sidste års tid. Og når grundbegreberne ikke er på plads - så er det bare svært, især hvis man går helt i stå under selve installationen. Jeg har flere gange kigget i diverse manualer, der fulgte med trådløst udstyr. Eeeh, det bliver man nu heller ikke meget klogere af! Producenterne skriver side efter side om tekniske specifikationer osv. Men der står ikke meget om hvad man egentlig skal gøre og bør gøre. Hvorfor i alverden medfølger der ikke en ganske kort vejledning i installationen med en kort forklaring på de forskellige begreber!? De fleste har jo bare behov for en 1 - 5 punkts vejledning i hvad de skal vælge for at det hele bliver mest muligt optimalt og især sikkert. Igen har større behov for en længere teknisk forklaring på forskellen med WEP. WPA og WPA2 - men bare, at det er bedst at vælge XXX!

Jeg ved godt, at flere producenter har fået en 1-kliks installation, hvor et klik på en enkelt knap vil klare det meste af opsætningen. Men det virker desværre kun, hvis alt trådløst udstyr er fra samme producent og af samme årgang… Og mange har fx en bærbar computer, hvor netkortet er indbygget og af et andet mærke.

Den sidste oplevelse jeg har haft med installation af trådløst netværk, var en aften hvor jeg blev kontaktet af en kollega, der havde brug for hjælp. Han var gået i stå under selve installationen og kunne ikke komme videre. Dette uanset, at han brugte det installationssoftware der fulgte med udstyret, han havde købt. Der var opstået en fejl og… Tja, jeg guidede ham så via telefonen. En tur gennem hele installationen - manuelt og prøvede at give lidt forklaring undervejs, så han også fik nogle af begreberne på plads. Det tog vel 20 minutters tid, og han var lykkelig da det hele virkede. Men jeg kunne ikke helt lade være med at tænke - hvis producenten nu bare havde lavet en ordentlig vejledning, så ville det hele ha’ været nemt uden at jeg skulle hjælpe.

De fleste forstår ikke helt den sikkehedsmæssige opsætning - herunder forskellen mellem den ene eller anden form for kryptering, låsning via MAC adresser mv. Men det er også svært! Og resultatet er derfor, at mange private netværk er totalt usikre og hurtigt kan blive hacket ude fra.

Men hvorfor skal det være svært?! Jeg ved godt, at jeg tidligere har skrevet meget positivt om Apple - og nu gør jeg det igen. Jeg har prøvet at deltage i installationen af et eksemplar af den nye Airport Extreme base station (trådløs router). Det var godt nok nemt - og ikke en masse uforståeligt ævl. Få skærmbilleder og præcise informationer - nemt, bekvemt og smart. Og det betyder ikke nødvendigvis, at alle de “smarte” og avancerede muligheder mangler - de er såmænd bare gemt lidt væk, så de knapt så nørdede også kan være med.

Producenter!! Gør det dog lidt nemt for forbrugerne.

At klappe sammen…

søndag, 4. februar 2007

… kan være rigtig besværligt ;-)

I dette tilfælde havde jeg fået en ide om, at de sider og undersider, der vises i menuen til højre skulle være klappet sammen og kun vise første niveau - ergo ingen synlige undersider før de skal bruges!

Det var ikk’ lige så nemt… Flere timer på nettet. Fandt forskellige plugins til Wordpress. Prøvede også et par stykker - de virkede bare ikke ;-)

Jeg fandt til sidst denne her - nem at installere og virkede med det samme - hip hip hurra. Jeg fik ikke, som sidst jeg rodede rundt i WordPress, brug for min ven “Hajen” :-)

Har du taget backup i dag?!

onsdag, 31. januar 2007

De fleste vil nok sige “Backup -  hvad er det?” Men når man først har prøvet at miste fx en masse dokumenter, emails og billeder, så ved man godt at backup simpelt hen er vejen frem ;-)

Jeg har købt et Lacie Mobile Drive på 120GB. Det er en lille sød fætter af en ekstern harddisk, der bestemt ikke fylder særlig meget. Nem at ha’ i skuffen, med i tasken eller andet i den stil. Ingen strømledning, da den får strøm via USB2 stikket til computeren. Den kan selvfølgelig benyttes til både pc og Mac - uden installation af en driver. Designet er meget enkelt og flot.

På en eller anden måde føler jeg mig pludselig mere “fri”. Er knap så bekymret for det store disk nedbrud, farlige vira osv. Faktisk en rar fornemmelse! Måske DU skulle prøve….

Dagen før…

mandag, 29. januar 2007

….Windows Vista. Er du imponeret? Jeg er nu ikke!

Har efterhånden læst en del anmeldelser hist og pist på nettet. Joo, de fleste giver ros for nyt udseende og ny funktionalitet i forhold til XP. Men hverken udseendet eller funktionaliteten er ny på markedet! De findes i forvejen i OS X til Mac, og har gjort det et pænt stykke tid. I mange af anmeldelserne bliver netop dette punkt trukket frem - kopi eller nyt!?

Prisen. Tjo, den ligner til dels prisen for en XP - enten i home editon eller pro. Men har da lige fået et nøk opad. Og der er fuldstændig de samme kedelige betingelser som altid. Med mindre du køber en fuld version, dsv. ikke en OEM ved køb af pc eller en opgraderingsversion (der kræver en tidligere version fx XP). Så kan den nu engang kun bruges - installeres en gang med meget få undtagelser. En fuld version koster fra ca. 2.200 kr. til over 4.000 kr. alt efter hvilken version du køber. VILDT!

OS X koster ca. 1.000 kr. Der findes kun en version, og der er ingen problemer med at installere igen på fx en ny Mac, hvis dette bliver nødvendigt.

Jeg er ved at nå frem til dette: Prøv noget nyt - køb en Mac med OS X næste gang der skal investeres!

Det var det

søndag, 28. januar 2007

En weekend er atter ved at være slut. Det går alt for hurtigt! Man går hjem fra job fredag eftermiddag og pludselig er det mandag morgen igen, øv.

Har rodet med yderligere plugins i dag - det er nu meget sjovt, når de altså virker ;-) Der findes lige så mange plugins til WordPress som temaer, så det er nødvendigt at læse om dem rundt omkring på nettet før installation mv.
Jeg har fået installeret Google Sitemap, Akismet og WP DB backup. Intet vildt og ej heller noget som kan ses på selve siden. Backup er en god ting og meget nemt med denne plugin! Især for en som mig, der ikke har vildt meget forstand på database backup.

Dette indlæg bærer helt klart præg af, at jeg er totalt søndagssløv… Var i byen i aftes / nat og kom temlig sent hjem, gaaab. Men sjovt var det jo ;-) Selvom det var knap så fedt at cykle hjem i snevejr!!!!!

Nyt kan være svært

lørdag, 27. januar 2007

Nyt kan være svært eller i hvert fald ikke altid fungere efter hensigten… eller så går det bare helt galt… eller ser knapt så fikst ud!

Der skal jo ske noget nyt ind i mellem, når man nu har valgt at være online. Det er i hvert fald min mening!
Jeg tænkte derfor på, at få implementeret et sitemap og få lavet en kontaktside. Det er da bare så nemt tænkte jeg! Jeg hopper lige lidt rundt på nettet og henter et par plugins til WordPress. Den del gik jo også nemt nok :-) Det kunne endda lade sig gøre at finde diverse plugins oversat til dansk.
Installation i WordPress gik nemt, aktivering lige så. Begge plugins virkede også helt efter hensigten, meen, det så nu bare ikke helt ud som jeg ville ha’ det til. Og så begynder den svære del - at ændre på standard ;-)

Jeg rodede lidt rundt med de forskellige muligheder der var, og begyndte at “pille” lidt i koden *g* Ups, der gik det så helt galt. Hjemmesiden holdt helt op med at virke og der var ingen kontakt til den.

Når det hele går galt, og man ikke selv kan finde og rette fejlen. Så er jeg atter en gang glad for, at jeg kender en der kan hjælpe! Håber at I andre der ude, er lige så heldige :-)

Men det endte godt, og resultatet er, at jeg både har fået et sitemap (der er ikke så meget indhold endnu, men det kommer) og en kontaktside med en fin formular - der rent faktisk virker både i Internet Explorer og FireFox.

Get a Mac

torsdag, 25. januar 2007

Min ven “Hajen” bestilte for et stykke tid siden en lækker iMac i Apples webshop. Udstyr af den kaliber kan jo ikke “bare” leveres med almindelig post. Så fine sager skal leveres af et stort internationalt fragtfirma. Fragtfirmaet kom på uanmeldt besøg i tirsdags, hvor ingen var hjemme. Aftalen blev så, at levering ville ske i dag. Men nej, ingen levering….

Himmel og jord blev sat i bevægelse, og en bil blev lånt. Personlig afhentning hos TNT i Avedøre var nødvendig. Avedøre, hmm… Et skummelt og mørkt industriområde på kanten af det kolde hav. Lige før at Polo’en skulle udskiftes med en gummibåd.

Men vi nåede frem, fik udleveret iMac’en og tog turen hjem til Frederiksberg igen. Kassen blev åbnet og der var ikke et øje tørt, da vi i munden på hinanden udbrød “Deeeeen er da fiiiiiin”.

Lækker stor maskine - flot design og hurtig :-) Meeeeeeen! Skidtet ville sgu ikke rigtig tale sammen med det trådløse netværk (sagt fortroligt, så er det altså oss’ noget billigt skidt “Hajen” har investeret i….).

Misundelsen er stor - jeg er næsten helt grøn lige nu - den flotte iMac og så har “Hajen” sgu også bestilt den helt nye Apple Airport Extreme (så kan det være, at det trådløse netværk blir fint og hurtigt med den sidste nye teknologi). Jeg vil oss’ ha!!!!!!!!!!

Den er genial

mandag, 22. januar 2007

Den er simpelt hen genial…. Den lille iPod shuffle fra Apple. Jeg fik en i fødselsdagsgave af vennerne i december :-)

Det kan godt være, at mange vil finde det uendeligt generende, at de ikke kan se hvilket musiknummer der afspilles og blah blah blah. Den tanke blegner totalt, når man står med den lille fyr i hånden! Den vejer så at sige intet. Designet er totalt lækkert og det tager kun et par sekunder at “smide” en ny spilleliste på den eller udskifte hele indholdet ;-) Den er billig og lyden er super!

Jeg har brugt min shuffle meget mere end den almindelige iPod på 20GB, der ligger i skuffen og putter sig. Den er sgu så stor og klodset!

iPod shuffle