Arkiv for kategorien ‘Generelt’

Fed dansk film!

søndag, 18. februar 2007

Jeg var i bio i går. En tur i Imperial og se den nye danske film “De fortabte sjæles ø”.

Nu er det ikke specielt tit, at jeg går i bio for at se en dansk film!! Tro mig - de fleste jeg kender brokker sig tit over min holdning til danske film… Nå, men hver sin mening ;-)

Meen, jeg bliver simpelt hen nødt til at sige “Fed dansk film!” UG med kryds og slange - pil op. Den er spændende, sjov, komisk og har nogle vildt flotte effekter. Effekter man ellers kun ser i de store amerikanske action - fantasy film. Selvfølgelig i lidt mindre målestok - men meget flotte.
I starten syntes jeg at det var lidt underligt, at de talte dansk. Det er jo ikke just den genre danske film ellers gør sig i.

Et stort plus (i mine øjne) er, at rollerne ikke er besat af de sædvanlige 5 skuespillere man ellers ser i alle danske film.
De spiller godt, måske et par ups hist og her. Men man bliver hurtigt revet med af stemningen i filmen, og så er det glemt.

Jeg er positivt overrasket. Skønt at se en dansk film, der rækker videre end de sædvanlige komedier og film om dagligdagens trivialiteter! Flere af dem, tak :-)

I sengen

tirsdag, 6. februar 2007

Og nej. Titlen på indlægget hentyder ikke til noget frækt ;-) Men simpelt hen til det faktum, at indlægget er skrevet, mens jeg sidder i sengen under dynen her sent tirsdag aften.

Jeg har tænkt lidt (ja ja ja, det sker faktisk). Hvilke emner skal jeg skrive om… Når jeg selv futter rundt på nettet og læser blogs, så er det meget “standard”, at der skrives om et fast emne, en interesse, hobby eller lignende. Ikke en standard jeg selv har overholdt endnu.
Jeg skriver bare der ud af om løst og fast. Mere i dagbogsform og en enkelt gang om noget jeg synes er fedt. Men jeg har stor respekt for de personer, der fx kun skriver om et emne og nye indlæg hver dag! Tænk på al den tid der skal bruges, alt det stof der skal følges med i og bearbejdes. For at det til sidst kan havne i en blog. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville have hverken energien eller tiden.

En af mine venner foreslog, at jeg skulle skrive om mine katte. Men helt ærligt - jeg er sgu ikke fanatisk kattejer!! Og vil nødigt fremstå sådan i offentligheden her på nettet ;-)

Godnat og sov godt!

Det var det

søndag, 28. januar 2007

En weekend er atter ved at være slut. Det går alt for hurtigt! Man går hjem fra job fredag eftermiddag og pludselig er det mandag morgen igen, øv.

Har rodet med yderligere plugins i dag - det er nu meget sjovt, når de altså virker ;-) Der findes lige så mange plugins til WordPress som temaer, så det er nødvendigt at læse om dem rundt omkring på nettet før installation mv.
Jeg har fået installeret Google Sitemap, Akismet og WP DB backup. Intet vildt og ej heller noget som kan ses på selve siden. Backup er en god ting og meget nemt med denne plugin! Især for en som mig, der ikke har vildt meget forstand på database backup.

Dette indlæg bærer helt klart præg af, at jeg er totalt søndagssløv… Var i byen i aftes / nat og kom temlig sent hjem, gaaab. Men sjovt var det jo ;-) Selvom det var knap så fedt at cykle hjem i snevejr!!!!!

“Hajen”

fredag, 26. januar 2007

Den store skræmmende hvide haj. Bare tænk på serien af gyserfilm “Jaws”.

Nå, men dette indlæg handler om min ven “Hajen” - knap så skræmmende. Jeg har efterhånden nævnt ham et par gange. Og han skal bestemt have en stor portion credit for al den hjælp, han har givet mig undervejs med min blog.

“Hajen” er en rigtig god ven, der arbejder med webdesign i det daglige. Det er han er haj til, deraf navnet… Har du et problem, småt som stort, der handler om webdesign eller html programmering. Så er det simpelt hen “Hajen”, du skal ha’ fat i! Han er selv undervejs med en hjemmeside - når den er klar, så kommer der et link her.

“Hajen” kan andet end webdesign. Se fx hvor glad han er for at vise sig frem ved stranden:

Hajen1

Hajen2

Han ser da sød ud, ikk’ ;-)

Dagens bedrifter

onsdag, 24. januar 2007

Dagen i dag startede lige som i går med masser af gaaab, suk og støn. Tilmed et meget stort Brrrrrrr, da jeg nåede ud i den kolde morgenluft. Den lille iPod shuffle blev fundet frem, men suuuk. Batteriet var dødt! Så ingen frisk morgenmusik undervejs til job denne dag. Ned til metroen og der ud af…. 9 timer senere ned til metroen og hjem igen. Hurtig arbejdsdag ikk’ ;-)

De huslige pligter startede med indkøb i Føtex og sådan gik det slag i slag til aftensmaden skulle produceres. “Hajen” ankom og hjalp. Maden røg ned - pyyyy… Sådan en omgang kartoffelmos falder totalt som en brosten! Hen på sofaen og bøvse…

Smeltet kat

Da temperaturen i stuen nåede op over 26 grader i løbet af aftenen (man har jo brændeovn), sveden løb ned af panden og badebukserne var hurtigt ved at komme på mode, opdagede jeg en smeltet kat - se billedet. Jeg fatter stadig ikke, at de kræ kan holde den intense varme ud. Men uanset så ligger de så tæt som muligt på brændeovnen hele aftenen. Og hyggeligt ser det jo ud :-)

Blir jo nødt til at gi’ mig selv et lille klap på skulderen.. Tænk sig, jeg hjalp rent faktisk “hajen” med at løse et lille kodeproblem i WordPress - jeg er sgu go’!!!!!!!!

Nu er det vist ved at være tid til at hoppe under dynen. Arbejdet kalder igen i morgen tidlig med vækkeur og hele svineriet, øv.

Smertefrit

tirsdag, 23. januar 2007

Jamen, det var jo nemt nok - helt smertefrit - skriver han smilende… Jeg har nemlig opgraderet min udgave af WordPress (programmet som siden her er lavet i) til den nye version 2.1 DK. Ikke at opgraderingen har nogen særlig synlig effekt på selve siden. Men jeg synes selv, at siden er blevet hurtigere at arbejde med, når jeg skriver indlæg osv. Og så var det faktisk meget sjovt lige at prøve en opgradering, når man som jeg, ikke har det store kendskab til WordPress endnu :-)

På arbejde igen

tirsdag, 23. januar 2007

Så lykkedes det endelig at starte på job igen efter noget ferie og sygdom. Det var sgu fælt da vækkeuret ringede kl 7.00. Min første indskydelse var at smide lortet ud (uret), men som det pæne menneske jeg er, så stod jeg op (brokkede mig gevaldigt undervejs i forløbet…), gjorde mig klar og tog afsted på job.

Brrrrrrrrr var nok noget nær det eneste ord jeg kunne frembringe, da jeg gik ud af opgangsdøren og hen til metroen. Det er godt nok blevet småkøligt! Mens tænderne klaprede lystigt tænkte jeg på hvor fedt det ville være at ligge under den varme dyne. Men nej! Ikke i dag.

Men afsted det gik. Jeg nåede frem til et totalt overfyldt kontor. Papir over alt, telefonbeskeder, små gule lapper og en kø af mennesker uden for døren til kontoret. “iiih, hvor har vi savnet dig……” Min eneste tanke var nok - eeeh, jeg har altså ikke savnet jer *g*

Men på arbejde kom jeg da, og sikke en fæl første dag.

Hvem har bestilt sne?!

mandag, 22. januar 2007

Her åbner man sin persienne i soveværelset - søvnig og gabende - og hvad møder en? SNE - hvidt og vådt over alt!!! Jeg mindes ikke helt, at det var den bestilling jeg sendte afsted i går til de højere luftlag. Nej tak, forår, sommer og sol er simpelt hen det eneste der dur :-)